180px-Frederik_Ahlefeldt-Laurvigen

 

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig også kendt som Generalen

klik her ……

 

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig også kendt som Generalen, han blev født 17. november 1760 på Bjørnemose i Svendborg og død 18. marts 1832 på Tranekær Slot og han ligger begravet i Tovlykke lystskov og så var han dansk lensgreve, godsejer og officer,.
Hans far var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvig . Hans mor var Elisabeth Juel. Og hans broder var Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig.
Han blev opdraget af sin bedstefar fra 1767 på Tranekær og blev her undervist af huslærere
Fra fødslen havde han et løjtnantspatent, og blev allerede i sit 12. År løjtnant ved det franske regiment Deux ponts i Strasbourg og blev 1772 indskrevet ved universitetet i Kiel, fik 1774 blev han ved siden af studierne, ritmester i Danske livregiment dragoner, og han blev major i 1788 og stod som sådan ved Smålenske dragonregiment juli 1789 i prins Carl af Hessens stab efter at have taget del i felttoget mod Sverige. Han blev oberstløjtnant 1791 og da han ved arv blev en af landets største godsbesiddere, blev hans militær karriere stillede à la suite i 1793 (à la suite betyder at han midlertidigt er trådt ud af tjenesten (“står uden for nummer”) med ret til at genindtræde med samme grad, som han havde ved udtrædelsen.) . Og sådan stod han indtil 1801, da han afgik fra regimentet og samtidig med at han blev ansat som kommandør for den langelandske Landeværnsbataljonen, og Som kommandør for Langelandske landeværnsbataljon organiserede han 1801 hele øens væbning og stod direkte under kronprinsen. 1802 blev han generalmajor over landeværnet på Langeland, m.m. Under de spanske troppers ophold på øen lykkedes det ham ved sit mod og sin koldblodighed at undgå kompromitterende sammenstød mellem hans egne og de spanske tropper og i 1802 udnævntes han til generalmajor af kavaleriet og blev året efter hvid ridder,( En hvid ridder er en adelig, som har modtaget dannebrugsorden). Under krigen med England blev han altså general for hele Fyn og Langeland. Med stort held lykkedes det ”Generalen” ved hjælp af små fiskerbåde at føre tropper gennem den engelske blokade til Lolland fra Langeland.
.
I 1808 bliver han også à la suite i hæren, men vedblev at føre kommandoen over landeværnet på Langeland, Tåsinge og Ærø. Og i 1813 udnævntes han til generalløjtnant med en aktiv kommando, som chef for en hærdivision. Tillige havde “Generalen” et mere end et venskabeligt forhold til hoffet og kongefamilien på Amalienborg.
Og kong Frederik VI der satte stor pris på generalen, udnævnte generalen i 1815 til chef for fynske regiment lette dragoner og i 1830 tog han afsked med hæren.
Hans største interesse var imidlertid teatret. “Teater gal” har enkelte benævnt ham. Og som udstationeret i Slesvig fra 1792–98 intendant ved Carl af Hessens hofteater på Gottorp slot som han drev frem til at være et af Tysklands førende teater.
og som general i Odense overtog han sammen med Grev Trampe fra Løgismose ledelsen af Odense Teater, han var en habil skuespiller og operasanger også var han også skuespilforfatter. På Tranekær Slot oprettede han siden et teater og sin helt egen teater gruppe.. En teatertrup, som endda på et tidspunkt kunne konkurrere med ”Det kgl. Teater” i København, hvor hans egen fætter var teater chef.

Som herremand var han reformvenlig. I perioden fra 1791-1813 afskaffede han således hoveriet, (Hoveri er betegnelsen for fæstebønder – og husmænds pligtarbejde for deres godsejer.) fra 1810 af indførte han efterhånden fast akkord (dette er en aftale mellem en godsejer og en fæstebonde om, at aflønningen udregnes på baggrund af bondens resultater) for alle tiender(det er en person som betaler en slags skat til godsejeren 25 gange om året), og i tiden fra 1791-1820 lod han alt godset omstille til de nye tider. Generalen var yderst populær blandt de langelandske borgere og bønder.
Han reformerede det langelandske landbrug, udflyttede de gamle fæstegårde. Da det lokale langelandske kvæg blev udryddet af sygdom. var det ham der fik Holland til at sende nye besætninger til øen, samtidig hidkaldte han 3 hollandske gifte klar dygtige kvindelige mejeristers og oprettede 3 mejerier, og oprettede en sukkerfabrik.
Han opførte det meste af Tranekær by. Udvidet lande vejen til 2 spor, fordi at når han mødte post vognen, skulle ingen af vognene ud i marken. Og hans vogn blev altid ført af et 6 spand.(altså 12 heste, 2og 2 ved siden af hinanden) og det er mange heste, også på det tidspunkt

Han oprettede et lærerseminarium, byggede skoler. Hævede levestandarden for alle lag. Og gav lov til at bønderne kunne sælge deres overskydende råvare til hertugdømmerne og Ærø som var på det tidspunkt selvstendige, under den danske krone hvilke også betyd at de at de havnede deres egen bank union, som greven også gav bønderne lov til at sætte deres penge i. en bank union som greven ikke selv måtte sætte sine penge i unionens banker, da han stod lige under den danske krone
Det betød at da staden Danmark gik ”statsbankerot” i 1813 var det kun greven der blev fattig. De langelandske bønder var nogle af de rigeste i landet. og de opførte sig som ingen ting var hent, og levede lidt syndigt, nogle historiker siger at kongen sende Grundtvig (Grundtvig levede som huslærer på Egeløkke Gods i 3 år fra 1803 til 05, hvor han også prædike i Bøstrup kirke) tilbage til Langeland, for at prækede og fortælle borgerne på Langeland, at de skulle tænke på alt den fattigdom og sult resten af landet led under.
Både Grundtvig og Oehlenschläger har gæstede Tranekær slot. Oehlenschläger skrev en digt samling i 1804 på Langeland ( Langelands-Reise )og I Stengade Skov ved Langelands østkyst står et gammelt bøgetræ som i turist materiale benævnes Oehlenschlägers bøg. Det siges at digteren skrev nationalsangen her og bøgen var inspiration til “..det står med brede bøge, nær salten øster strand. Sangen se skrævet i 1819 eller 1823 der oplyst begge årstal ude på nettet.
På generalens tid taler vi kun om landet på langeland og ikke om byen Rudkøbing , som var en købstad som kunne ”klare sig selv” ifølge greven.
Da Greven læste i Kiel, beskæftigede han sig en del med videnskab som f.eks. studiet af øjets sygdomme, han er også udannet jordmoder og var næsten uddannet læge da han bliv hidkaldt til bage til Tranekær. På Langeland fik han status som læge, de indfødte ville hellere tilses af generalen ind af lægen i Rudkøbing som var meget kendt for sin kniv.
Han indførte et vaccinationsprogram for øens beboer.
Da der døde mange børn og møer i barsel sengen hidkaldte han igen 3 nye hollandske unge kvinder. Gifte klar og dygtige jordmøder til øen for at forhindre børnedødeligheden.
Han restaurerede de langelandske kirker og indkaldte fremmede håndværkere, hvis spor endnu den dag i dag kan ses på Langeland.
Men samtidens økonomiske forfald efter statsbankerotten sammenholdt med generalens ødselhed førte til, at han allerede 1805 måtte søge bevilling til at måtte afhænde det norske grevskab Laurvig til kongen, hvilken tilladelse blev given, mod at han deponerede en fideikommiskapital. Senere førte det til, at Generalens brodersøn i 1832 som arving i første omgang nægtede at overtage Tranekær Slot. Efter en tænkepause slog han dog til, men bosatte sig i mange år i et mindre hus, og kun på grund af megen flid og sparsommelighed i flere år kunne Tranekær slot igen bebos.

Generalens familie forhold:
Generalen blev gift den 1. gang 29.7.1785 på Himmelmark med Louise Charlotte Hedemann,( født 21.5.1762 på Himmelmark, død 30.3.1812 i Kbh). deres ægteskab blev opløst 1809.
Han blev gift 2. gang 17.4.1816 på Ålykkegård med Ida Catharine Leth,( født 5.1.1798 på Ålykkegård, død 6.6.1871 på Lille Grundet), også dette ægteskabet blev opløs.

Kilder :forskellige sider på nettet, http://www.denstoredanske.dk/http://da.wikipedia.org/ og vandre historier fra lokal befolkningen. Jeg har omskrevet siderne i år 2014.

Share

No comments

You can be the first one to leave a comment.

Leave a Reply